Alt har sin første gang, og dette er ingen undtagelse. I den kommende tid vil der her på siden, udvikle sig en blog om bevidst skabelse af positiv tiltrækning og umage opfyldelse af vores drømme for livet.
Jeg har mange motivatorer her i livet, og en af dem er, at turde og følge gnisten og umagen, når den er der, som feks at begynde at oprette og kreere på denne side og blog, allerede inden jeg har en færdig plan eller et helt konkret produkt at tilbyde. Mit håb er dog alligevel, at der inden for ret kort tid, er dukket en form op, som du har lyst til at komme tilbage til og kigge nærmere på.
Det handler om at skabe det liv, det helbred eller den ting, som du har lyst til at skabe. For at komme derhen, mener jeg, at jeg har rigtig mange redskaber der gør det lidt sjovere at gøre det hårde arbejde, der også skal til, hvis vores drømme skal blive til virkelighed. Så som du kan se, så handler det ikke om held eller uheld for mig, men om at gøre det lidt smartere og på samme tid have hjertet med sig.
Hvordan gør man det?
I den næste tid vil der komme blogindlæg til fordybelse i emner og redskaber til at hjælpe med at finde dit personlige svar netop på det. Jeg vil selvfølgelig også uddybe meget mere om, hvem jeg er og det er i skrivende stund min intention, at udgive bid for bid af min kommende bog, om min egen rejse her til, her på siden. En bog hvilken også handler om og uddyber rigtig meget omkring, hvordan vi lærer og gror bedst muligt, baseret på min personlige erfaring og historie, mit flerårige arbejde med at undervise og coache unge mennesker, og ikke mindst alle dem der har gået forrest som inspiration rundt i den store verden, som jeg har studeret og stadig studere ivrigt.
Jeg glæder mig til at videre formidle kunsten i at huske at drømme og skabe sit bedste liv med vilje.
De bedste kærligste hilsner, Michael
